Ce volume, à auteur.es multiples, examine l’histoire des sexualités depuis l’Antiquité jusqu’à nos jours. Chaque section est rédigée par un spécialiste selon un plan thématique commun qui réfléchit aux changements dans les croyances, les pratiques et le droit. Parmi ces thèmes figurent l’histoire des plaisirs, des pratiques et des normes sexuels, celle des relations conjugales et extraconjugales, de la violence sexuelle, de la prostitution, ainsi que des homosexualités (réglementation juridiq...

Dans ce livre ambitieux, Anne-Marie Sohn prolonge son intérêt avéré pour les affaires intimes touchant à la sexualité et au genre en l’étendant à la sphère publique de la masculinité afin de suivre l’évolution du comportement et de l’identité des jeunes hommes au XIXe siècle. Elle s’appuie pour cela sur les mémoires, la presse et une partie des travaux historiques qui en ont traité, mais sa contribution la plus importante est d’avoir exploité ici 1 500 cas individuels, puisés dans les (...) archive... (shrink)

Cet article brosse un tableau des domaines d’investigation spatiaux et temporels, des thèmes principaux et des méthodologies qui ont été explorés dans le Journal of the History of Sexuality depuis vingt ans. Il s’agit de la première revue en langue anglaise à s’être focalisée sur l’histoire de la sexualité. L’auteur évoque la gamme des sujets publiés dans la revue mais centre surtout son analyse sur les articles qui ont trait aux femmes, à la sexualité féminine et à leurs représentations historiques, (...) quoique ce choix thématique ne soit pas exclusif. (shrink)

According to hardcore actualism (HA), all modal truths are grounded in the concrete constituents of the actual world. In this paper, I discuss some problems faced by HA when it comes to accounting for certain alleged possibilities of non‐existence. I focus particular attention on Leech (2017)'s dilemma for HA, according to which HA must either sacrifice extensional correctness or admit mere possibilia. I propose a solution to Leech's dilemma, which relies on a distinction between weak and strong possibility. It remains (...) the case, however, that HA cannot capture certain iterated de re possibilities of non‐existence and that it is committed to a stock of necessary existents. But I still think that the virtues of the view outweigh these costs. (shrink)

Simone de Beauvoir in The Second Sex identifies the philosophical vantage point from which she will survey the situation of women as existentialist. The ways in which she must later compromise that committment to theory in order to remain true to her feminist insights foreshadow recent developments in feminist ethics and epistemology.

Kollaboration und Konkurrenz gibt es in der Wissenschaft zwischen Individuen oder verschiedenen Gruppen, größeren Organisationen, Schauplätzen und Nationalstaaten. Die Spannung zwischen individuellem Ansehen und Gruppenmeriten oder individuellem Ehrgeiz und Gruppenleistung ist der wissenschaftlichen Arbeit inhärent und trägt zu ihrem Erfolg bei. Die Autorin vergleicht zwei soziale Modelle der Wissenschaft, die entwickelt wurden, als Wissenschaftler im 20. Jahrhundert zunehmend begannen kollaborativ zu forschen: Michael Polanyis individualistische Freie-Markt-Republik der Wissenschaft und Ludwik Flecks Denkkollektiv. Diese beiden Modelle sollten Praktiken beschreiben und Ideale für (...) die Wissenschaft im allgemeinen auf der Grundlage der Erfahrungen spezialisierter Forschungsgruppen vorschreiben. Die Arbeitsgruppen von Linus Pauling und Dorothy Crowfoot Hodgkin dienen hier der Erläuterung der beiden Modelle. Die Autorin untersucht verschiedene Auswirkungen von Paulings und Hodgkins Praktiken auf das persönliche Ansehen des Direktors und der Mitarbeiter, und schließt mit der Frage, ob eine kollektive Wissenschaft möglich ist. (shrink)

Algunos libros recientes promueven a Alexander von Humboldt como un héroe ambiental desestimando el papel de su compañero de exploración, el botánico Aimé Bonpland, refiriéndose a él con unas pocas frases imprecisas: dejó Europa, se estableció en algún lugar de América del Sur, hizo algo de agricultura. Sostengo que los escritos de Bonpland y sus cuarenta años de desarrollo regional, que su investigación botánica, etno-farmacológica y en conservación ambiental en Argentina y Brasil, presentan un mejor modelo para una ética ambiental (...) que el ascenso a la fama de Humboldt en Europa. (shrink)

Irigaray's reading of Plato's Symposium in Ethique de la difference sexuelle illustrates both the advantages and the limits of her textual practise. Irigaray's attentive listening to the text allows Diotima's voice to emerge from an overlay of Platonic scholarship. But both the ahistorical nature of that listening and Irigaray's assumption of feminine marginality also make her a party to Plato's sabotage of Diotima's philosophy. Understood in historical context, Diotima is not an anomaly in Platonic discourse, but the hidden host of (...) Plato's banquet, speaking for a pre-Socratic world view against which classical Greek thought is asserted. Understood in historical context, Plato is not the authoritative founder of Western thought against whom only marginal skirmishes can be mounted, but a rebellious student who manages to transform Diotima's complex teaching on personal identity, immortality, and love into the sterile simplicities of logical form. (shrink)

Morality seems important, in the sense that there are practical reasons — at least for most of us, most of the time — to be moral. A central theoretical motivation for consequentialism is that it appears clear that there are practical reasons to promote good outcomes, but mysterious why we should care about non-consequentialist moral considerations or how they could be genuine reasons to act. In this paper we argue that this theoretical motivation is mistaken, and that because many arguments (...) for consequentialism rely upon it, the mistake substantially weakens the overall case for consequentialism. We argue that there is indeed a theoretical connection between good states and reasons to act, because good states are those it is fitting to desire and there is a conceptual connection between the fittingness of a motive and reasons to perform the acts it motivates. But while some of our motives are directed at states, others are directed at acts themselves. We contend that just as the fittingness of desires for states generates reasons to promote the good, the fittingness of these act-directed motives generates reasons to do other things. Moreover, we argue that an act’s moral status consists in the fittingness of act-directed feelings of obligation to perform or avoid performing it, so the connection between fitting motives and reasons to act explains reasons to be moral whether or not morality directs us to promote the good. This, we contend, de-mystifies how there could be non-consequentialist reasons that are both moral and practical. (shrink)

Success semantics holds, roughly, that what it is for a state of an agent to be a belief that P is for it to be disposed to combine with her desires to cause behaviour that would fulfill those desires if P. J. T. Whyte supplements this with an account of the contents of an agent's “basic desires” to provide an attractive naturalistic theory of mental content. We argue that Whyte's strategy can avoid the objections raised against it by restricting “basic (...) desires” to sensory inclinations that cause us to do things independently of our beliefs about their contents. -/- La sémantique du succès soutient, en gros, que ce qu'il faut pour qu'un état d'un agent soit une croyance en P, c'est que cet état soit disposé à se combiner avec ses désirs pour provoquer un comportement qui répondrait à ces désirs si P. J. T. Whyte complète cela par un compte-rendu du contenu des « désirs de base » d'un agent pour fournir une théorie naturaliste attrayante du contenu mental. Nous soutenons que la stratégie de Whyte peut éviter les objections qui lui sont faites en restreignant les « désirs de base » aux inclinations sensorielles qui nous font agir indépendamment de nos croyances sur leur contenu. (shrink)

RésuméLa sémantique du succès soutient, en gros, que ce qu'il faut pour qu'un état d'un agent soit une croyance en P, c'est que cet état soit disposé à se combiner avec ses désirs pour provoquer un comportement qui répondrait à ces désirs si P. J. T. Whyte complète cela par un compte-rendu du contenu des « désirs de base » d'un agent pour fournir une théorie naturaliste attrayante du contenu mental. Nous soutenons que la stratégie de Whyte peut éviter les (...) objections qui lui sont faites en restreignant les « désirs de base » aux inclinations sensorielles qui nous font agir indépendamment de nos croyances sur leur contenu. (shrink)

Peter Abelard (1079–1142 ce) was the most wide‐ranging philosopher of the twelfth century. He quickly established himself as a leading teacher of logic in and near Paris shortly after 1100. After his affair with Heloise, and his subsequent castration, Abelard became a monk, but he returned to teaching in the Paris schools until 1140, when his work was condemned by a Church Council at Sens. His logical writings were based around discussion of the “Old Logic”: Porphyry's Isagoge, aristotle'S Categories and (...) On Interpretation and boethius'S textbook on topical inference. They comprise a freestanding Dialectica (“Logic”; probably c.1116), a set of commentaries (known as the Logica [Ingredientibus], c. 1119) and a later (c. 1125) commentary on the Isagoge (Logica Nostrorum Petititoni Sociorum or Glossulae). In a work Abelard called his Theologia, issued in three main versions (between 1120 and c.1134), he attempted a logical analysis of trinitarian relations and explored the philosophical problems surrounding God's claims to omnipotence and omniscience. The Collationes (“Debates,” also known as “Dialogue between a Christian, a Philosopher and a Jew”; probably c.1130) present a rational investigation into the nature of the highest good, in which the Christian and the Philosopher (who seems to be modeled on a philosopher of pagan antiquity) are remarkably in agreement. The unfinished Scito teipsum (“Know thyself,” also known as the “Ethics”; c.1138) analyses moral action. (shrink)

Økonomer har fra den statsvidenskabelige uddannelses oprettelse i 1848 udgjort en central del af den danske moralske elite, forstået som den del af eliten, der har bl.a. uddannelsesmæssige og organisatoriske ressourcer til at påvirke samfundets normative fundament. I artiklen gennemføres en karrierenetværksanalyse af data fra Kraks Blå Bog i perioden 1910-1923 til at skitsere en prosopografi (kollektiv biografi) af økonomerne som gruppe. Det vises, at økonomerne i Blå Bog i høj grad reproducerede deres klassemæssige baggrund, og at de var engagerede (...) i samfundets dominerende organisationer på tværs af sektorer. Desuden identificeres fem klynger af økonomer. I anden del fokuseres idéhistorisk på klynge fem, i hvilken en ny generation af videnskabeligt revolutionerende statsøkonomer befinder sig. Særligt fokus lægges på professor Harald Westergaard, idet det vises, hvordan de nye metoder, han var med til at udvikle, fungerede rammesættende for den politiske debat om universalisme i socialpolitikken, mens hans eget sociale engagement gik på tværs af sektorer, idet han fremførte, grundlagde og støttede religiøse civilsamfundsorganisationer som en løsning på samfundsproblemer. (shrink)

En skumrand (poem) av A. Larsen.--Platons øyeblikks-filosofi eller Dialogen Parmenides' 3. hypotese, av E.A. Wyller.--Gresk og israelittisk historiesyn, av T. Boman.--Lukrets, dikter og filosof, av E. Skard.--Amor og Psyche, elskoven og sjelen, av H.P. L'Orange.--Augustins liv og lære, av P. Dietrichson.--Thomas Aquinas' syn på naturvitenskapene, av D. Føllesdal.--Mester Eckehart, av A. Brynildsen.--Renessanse-humanistene og "humanitas," av P. Svendsen.--Striden mellom de gamle og de nye, av A. Aarnes.--Harmonitanken i Schillers filosofiske avhandlinger, av O. Koppang.--Grunntrekk i Wilhelm von Humboldts sprogfilosofi, av I. Dal.--Noen (...) bemerkninger til Dostojevskijs Storinkvisitoren, av E. Krag.--Speculum og analogi i Peer Gynt, av B. Blekastad.--Om pakt-begrepet i "Kristin Lavrandsdatter," av D. Haakonsen.--Subjektivitet og sanning, av H. Skjervheim.--Refleksjoner om helhetssyn, sannhet og kunnskap, av A. Næss.--I tid og rum (poem) av A. Øverland. (shrink)

I en lang række neoliberalisme-kritiske fortolkninger forstås og beskrives neoli- beralisme som decideret anti-demokratisk, hvis ikke i åben intention så i effekt og konsekvens. I dette kapitel undersøges en aktuel opblussen af neoliberal demokra- tikritik, der startede i slut-90’erne med en globaliseringsfortælling om, at interna- tionale markeder og virksomheder samt rige enkeltindivider nu er de nye suveræ- ner på bekostning af stat og demokrati til det, der i 00e’rne og 10’erne bevægede sig ind i forskellige teknovarianter af at kunne skabe (...) neoliberalisme nu-og-her i sprækkerne af det bestående til i dag mere at handle om en anti-populisme, hvor folket iscenesættes som farligt for, for dumt til, demokrati. Artiklens formål er at undersøge, hvilken rolle folke- og demokratibegrebet spiller i disse kritikker, dels for at undersøge den neoliberale demokratikritik, dels som en privilegeret indgang til neoliberalismen selv og endelig for at kunne diskutere neoliberalismens forhold til demokratiet i dets forskellige udtryk, der dog alle trækker på samme flertalsfrygt. (shrink)

Artiklen handler om de forskelligartede overvågningspraksisser, der er opstået i forbindelse med nye sociale medier. Fokus er særligt på den måde overvågning indgår som et bærende element i den sociale interaktion, hvor brugerne deler informationer med et netværk.Nøgleord: overvågning, sociale medier, deltagelse, magtEnglish summary: Participatory surveillance and online social networkingThe article is about the different surveillance practices that have appeared in the wake of new social media. Focus is on how surveillance is a central part of social interaction, as users (...) share information with a network. (shrink)

À Propos de : David E. Nye, American Technological Sublime, Cambridge, MIT Press, 1994, 362 p. L’histoire du concept de sublime est aujourd’hui bien documentée et les nombreux travaux en langue française consacrés à son étude témoignent d’une recherche active et transdisciplinaire. Or, il est remarquable que parmi ces travaux les études américaines sur le sublime restent le plus souvent absentes des bibliographies. Pourtant, l’intérêt de l’approche des American Studies est double : 1) il s’en...

This paper discusses and criticizes Joseph Nye’s account of soft power. First, we set the stage and make some general remarks about the notion of social power. In the main part of this paper we offer a detailed critical discussion of Nye’s conception of soft power. We conclude that it is too unclear and confused to be of much analytical use. However, despite this failure, Nye is aiming at explaining an important but also neglected form of social power: the power (...) to influence the will and not just the behavior of other agents. In the last part of this paper we briefly discuss Steven Lukes’ alternative view of a “third dimension” of power and end with a sketch of a more promising way to account for this neglected form of power. (shrink)

Den feministiske etikken har de siste 25 årene levert moralfilosofiske bidrag som åpner for etiske analyser av nye temaer og kjønnede maktstrukturer. I den norske etikkdiskursen er det likevel sjelden at kjønn eller feministisk etikk tematiseres – til tross for flere tiår med betydelig etikksatsing. Uttrykker tausheten en usynliggjøring som opprettholder et faglig makthierarki? Eller skyldes det at feministisk etikk ikke er «ekte» filosofi, men politikk forkledd som vitenskap? I denne artikkelen diskuteres den feministiske etikkens faglige bidrag og eksistensberettigelse.

Andrea Mansker révise ici la célèbre analyse de Robert Nye : le duel – institution résolument masculine s’il en est – a été la représentation ultime de l’honneur masculin bourgeois. Cet honneur, foncièrement hétérosexuel, était, selon Nye, incarné (embodied) dans le bourgeois, déjà construit selon un modèle biomédical des sexes ; l’honneur féminin bourgeois, également embodied et foncièrement hétérosexuel en opposition à l’honneur masculin, s’est constitué par « la chasteté et le mariage légi...

I debatten om fastlegers adgang til reservasjon mot henvisning til abort hevdet noen at reservasjonslegenes ønske er selvmotsigende og utilstrekkelig begrunnet. Det ble hevdet at reservasjonslegenes foreslåtte balansegang – å nekte henvisning til abort, men i stedet legge til rette for at en kollega henviser – er etisk inkonsistent og innebærer et særegent etisk hykleri, som har blitt kalt «de rene henders etikk». Ved nærmere ettersyn viser det seg at denne viktige kritikken har brodd mot noen måter å praktisere reservasjon (...) på, men ikke mot alle. Selv om den konkrete saken fikk en løsning som ikke innebærer reservasjonsadgang, er anklagen om «de rene henders etikk» prinsipielt interessant og kan anspore en diskusjon om samvittighetsfrihetens og toleransens grenser, et tema som vil vende tilbake til offentlighetens søkelys i stadig nye former.Nøkkelord: medisinsk etikk, naturrett, reservasjonsrett, samvittighetsfrihetEnglish summary: Conscientious objection for general practitioners – hypocritical or well-justified?In the Norwegian debate about General Practitioners’ right to conscientious objection to referrals for abortion, some claimed that the GPs’ request was self-contradictory and inadequately justified. It was claimed that the GPs’ suggested balancing act, that is, refusing referral for abortion, while instead facilitating referral by a colleague, is ethically inconsistent and implies a particular kind of ethical hypocrisy, termed ‘the ethics of clean hands’. Upon closer inspection, however, it turns out that this important critique applies to some ways of practicing conscientious refusal, but not to all. Even though this particular case was resolved in a way that does not involve toleration of conscientious objection, the charge of ‘ethics of clean hands’ is fundamentally interesting, and may spur a discussion of freedom of conscience and the limits of tolerance, a topic that will be recurring in the public square in ever new shapes. (shrink)

Nylig igangsatte FN Post-2015, sin nye utviklingsagenda. Sentralt er en global kamp for bedret helse, hvor det å leve et menneskeverdig liv står i sentrum. Imidlertid er forståelsen av selve helsebegrepet omstridt. Noen mener at det bør knyttes an til jus og menneskerettigheter, mens andre foreslår etikk og menneskeverd. Dette hviler i sin tur på motstridende menneskesyn i den globale helseetiske diskursen, nemlig mennesket som enten autonomt eller avhengig. I artikkelen analyserer jeg denne debatten ut fra det jeg hevder er (...) Martha Nussbaums globale helseetikk, som baseres på hennes kapabilitetstilnærming så vel som begrep om ‘helse som livskvalitet’. Min konklusjon er at Nussbaums normative begrunnelse for Post-2015 ut fra et kroppslig forankret menneskeverd er det mest overbevisende av de to konkurrerende svarene.Nøkkelord: global helseetikk, Martha Nussbaum, menneskeverd, menneskerettigheter, post-2015English summary: Living a dignified life - Martha Nussbaum's global health ethicsThe UN recently launched Post-2015, which is its new development agenda. Central here is the global struggle for improved health, in which what it takes to live a dignified life is stressed. However, the understanding of the notion of health is disputed. Some believe that it should be linked to law and the human rights, while others suggest ethics and human dignity. Which in turn rests on conflicting stands in the global health ethical discourse regards to the view of humanity, namely either as autonomous or dependent. In the paper I analyse this discourse, in which my point of departure is Martha Nussbaum’s capabilities approach as well as her concept of health as life quality. This I read exactly as a global health ethics. Thus, I conclude that between the two competing answers, Nussbaum’s normative justification for Post-2015 on the basis of bodily grounded human dignity is the most convincing.Keywords: global health ethics, Martha Nussbaum, human dignity, human rights, Post-2015. (shrink)

Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før. -/- Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af en (...) udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden. -/- Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko. (Tekst fra pressemeddelelse) -/- Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl.. -/- I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer. -/- Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent. -/- Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum. -/- Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008. (Bogens bagside tekst - udvidet version). (shrink)

Denne artikel undersøger fremkomsten af dansk fremtidsforskning i forbindelse med samtidige prognoser omkring det postindustrielle videns- og informationssamfunds kommen. Artiklen demonstrerer, hvordan postindustriel teori og hertil knyttede opfattelser omkring fundamentale samfundsforandringer dannede baggrund for fremtidsforskernes interventioner i væsentlige samtidige debatter omkring fremtidens planlægning og politiske organisation. De teknologiske og økonomiske udviklinger, der fulgte med overgangen til det postindustrielle samfund, blev opfattet som uundgåelige af de danske fremtidsforskere, hvilket ledte til et narrativ omkring behovet for konstant og planlagt innovation i alle (...) samfundssfærer for at kunne tilpasse sig det nye samfund. Således argumenterer artiklen for, at den danske fremtidsforsknings fremtidsvisioner var styret af en teknologisk og økonomisk determinisme, der resulterede i en form for accelereret og reformbaseret “nødvendighedens politik.” Artiklen bidrager med en dansk case til den voksende internationale litteratur om fremtidsforskningens historie, ligesom den bidrager med nye perspektiver på dansk samfundsdebat i 1960’erne og 1970’erne. (shrink)

Présente le parcours philosophique de Merleau-Ponty tant dans sa formation que dans ses objectifs. Ses références : Descartes, Leibniz, Gabriel Marcel. Ses concepts opératoires : le concret, l'incarnation, l'intentionnalité, les chiasmes.

De Brabantse humanist Justus Lipsius (1547-1606) verwierf in zijn eigen tijd naam en faam met zijn filologische en antiquarische studies, en meer nog met zijn filosofische en politieke werken.

Gennemgang af Martinus' åndsvidenskabelige skrifter med en fyldig introduktion til hele kosmologien og de menneskelige stadier i den kosmiske udviklingsspiral. Til teosofisk og antroposofisk interesserede, samt nye og garvede læsere af Martinus' skrifter.

La publication de ce recueil de fragments et d'articles, écrits par Madame Marie-Madeleine de La Garanderie à des dates diverses au cours de quarante années d'études consacrées à l'humanisme parisien et essentiellement à l'oeuvre de Guillaume Budé, a pour but d'apporter un complément à sa grande thèse Christianisme et Lettres profanes, à laquelle il fait maintes fois référence.Ce volume constitue une véritable somme des recherches sur Guillaume Budé et son oeuvre, encore largement inexplorée.

"œLa irrupción de la Fenomenologí­a: Génesis de las Investigaciones Lógicas de Husserl" La intencionalidad es un concepto clave en la Fenomenologí­a de Husserl, por medio del cual sale a la luz la tensión proverbial entre la tradición moderna y la "cosa en sí­". Conciente del riesgo de reexaminar un tema que ya ha sido objeto de inumerables interpretaciones, la autora lo usa como hilo conductor para reconstruir la génesis de la obra capital de Husserl, así­ como de la supuesta "irrup- (...) ción" de la Fenomenologia. '"The irruption of the Phenotnenology: Génesis ofthe Husserl's Logical Investigations" The intentionality is a key concept in the Husserl"™s Phenomenology, by means of which comes out to the light the proverbial tension between the modern tradition and the "thing self". Conscious of the risk of reexamining a topic that it has already been object of inumerables interpretations, the author uses it like conductive thread to reconstruct the genesis of the capital work of Husserl, as well as the supposed "irruption" of the Phenomenology. (shrink)

BREVE RELATO DE UMA OUTRA EXPERIÊNCIA EDUCACIONAL: O ENSINO JURÍDICO NOS ESTADOS UNIDOS.

Esse trabalho é fruto de uma dissertação de mestrado e tem por objetivo apresentar alguns resultados acerca de como estudantes de um 7º ano do Ensino Fundamental, de um colégio particular da cidade de Londrina-PR, negociaram ativamente significados identitários científicos em aulas de Ciências. Acompanhamos, numa perspectiva etnometodológica, atividades realizadas nas aulas de ciências durante oito meses, entre 2010 e 2011. Neste texto, trataremos especificamente das formas como os estudantes buscam “colocar em perigo” a estabilidade da aula e a própria (...) estabilidade da identidade científica ao produzirem episódios de negociações, de dúvidas e de deslocamentos em relação à normalidade das posições de sujeito. Ao imergir nesse campo de ações, percebemos que a tática dos estudantes fazia-os convocados a assumirem determinadas posições que punham em suspenso o mito da origem da Ciência fundante e se constituírem como sujeitos em um processo em andamento, cambiante e em constante negociação. (shrink)